Skip to main content

Redpill Linpro opkøber dansk specialist i digitalisering og integration

2023-01-04
Det digitale konsulenthus Redpill Linpro opkøber dansk systemintegrator, ekspanderer med 30% i Danmark og udvider med nyt kontor i Aarhus.
Redpill Linpro opkøber dansk specialist i digitalisering og integration

Den digitale samfundsskaber og specialist i open-source Redpill Linpro har i dag annonceret opkøbet af danske VENZO Connect, der specialiserer sig i digital systemintegration. Ved at forene kompetencerne fra de to selskaber under Redpill Linpro-brandet vil man skabe den førende danske specialist i digital transformation og integration.

Opkøbet er afgørende for Redpill Linpros vækststrategi i Danmark og Norden. Med VENZO Connect vil antallet af Redpill Linpros digitale konsulenter vokse med ca. 30 % i Danmark. Desuden styrker Redpill Linpro sin geografiske tilstedeværelse i Danmark med et kontor i Aarhus. Det bliver Ane Brorsen, Redpill Linpros nuværende regionsdirektør i Danmark, som kommer til at stå i spidsen for virksomheden:

"Jeg glæder mig meget til at byde hele VENZO Connect-teamet og deres kunder velkommen i Redpill Linpro. Der er ingen tvivl om, at VENZO Connect med deres store indsigt og viden inden for integration og cloud kommer til at tilføre stor værdi til vores kunder i deres digitale transformationer," siger Ane Brorsen og tilføjer:

Derfor er opkøbet også et vigtigt skridt for Redpill Linpros fortsatte vækst og ekspansion i Danmark."

 

Vestas og Bestseller er blandt de nye kunder 

VENZO Connect bidrager med et stærkt integrationstilbud og en produktekspertise inden for flere digitale produkt- og løsningsområder. Specifikt har virksomheden specialiseret sig i Microsoft Azure, som er en meget udbredt platform på det danske marked. Virksomheden har været i stærk vækst og deres kundeportefølje tæller en række store danske virksomheder som fx Bestseller, Kirkby og Vestas og flere offentlige institutioner. 

Medstifter af VENZO Connect Mikkel Iversen, der overtager rollen som chef for forretningsudvikling hos Redpill Linpro i Danmark, siger om opkøbet:

Jeg er overbevist om, at beslutningen om at slå VENZO Connect sammen med Redpill Linpro vil komme vores kunder til gavn, idet de får adgang til en langt bredere løsnings- og systemportefølje. Og så fornægter det sig ikke, at Redpill Linpro har en stærk track record i at opbygge løsninger, der øger konkurrenceevnen og gør digitale borgerrettede tilbud og tjenester nemmere og bedre for flere mennesker.

 

Nordens førende digitale integrationspartner

Med opkøbet af VENZO Connect og kontoret i Aarhus vil Redpill Linpro råde over syv kontorer i Danmark, Sverige og Norge og knap 300 medarbejdere. 

"Vores vision er at bidrage til at udvikle et stærkt digitalt samfund, og i den forbindelse er det afgørende at få de rette kompetencer ombord. Med opkøbet af VENZO Connect har vi taget et vigtigt skridt på vejen til at hæve væksthastigheden for Redpill Linpro i Danmark og nærme os vores målsætning.," siger Henrik Gavelli, CEO for Redpill Linpro i Norden. 

Ane Brorsen

Talk to us

Region Manager Copenhagen

+45 291 388 86

Contact form
Written by Susannah Eriksson